Teknisk gæld i projekter – Dårlig kvalitet er banditten
Teknisk gæld er en udfordring i mange projekter. Særligt hvis det er projekter som kører over mange år.
Gælden fungerer på fuldstændig samme måde som gæld i banken. Jo mere du har, jo flere renter skal du betale.
Teknisk gæld stammer fra dårlig kvalitet i produktet. Det kan f.eks. stamme fra lave kvalitetskrav, forceret tidsplan, høj kompleksitet, uerfarne medarbejdere osv. Uanset hvad årsagen er, giver dårlig kvalitet i slutresultatet en gæld, som man fremadrettet skal slæbe rundt på.
Det kan umiddelbart lyde uskyldigt. For man kan jo altid bare fikse den dårlige kvalitet og så fikse de problemer der opstår.
Teknisk gæld forsvinder ikke af sig selv
Men ofte vil man ikke få gjort noget ved dårlig kvalitet i slutproduktet, når man først har lavet det. Det skyldes først og fremmest, at der ofte er masser af nyt der skal laves og dette prioriteres frem for at rette fortidens fejl.
Teknisk gæld vil dog kræve betaling af renterne, uanset om man synes om det eller ej.
Den afbetaling af renter vil komme i form af:
- Yderligere tidsforbrug og fordyrelse på nye opgaver
- Flere fejl for slutbrugeren som skal rettes
- Uforudsigelighed i kvalitet og mere usikre estimater, da lavere kvalitet er svært at estimere
- Vedligeholdbarheden vil blive dårlige over tid
Lad os prøve at se nærmere på hvordan teknisk gæld kommer til udtryk.
Eksempel på teknisk gæld
Lad os tage et IT-projekt, som udvikler et stykke software for en kunde. Den første leverance til kunden var under pres, pga. for mange opgaver. Det gjorde at der måtte slækkes lidt på kvaliteten for at nå i mål. Det er jo uskadeligt ik? Kunden fik sin leverance til tiden og med aftalt indhold. Alle er glade.
Ja, på overfladen er alle glade. Men under hjelmen på denne nye software, er der nu stiftet en gæld, uden kundens vidende. Denne gæld lusker under overfladen og kræver løbende renter. Lad os kalde denne bandit for “Teknisk gæld”.
I de kommende leverancer, som selvfølgelig også er fyldt til bristepunktet, vil teknisk gæld gøre sine renter gældende. Konkret kunne det være en opgave, som byggede oven på det eksisterende. Men i det eksisterende var der jo slækket på kvaliteten.
Det gør at den nye opgave, som bygger ovenpå, vil:
- Være bygget på et dårligt fundament
- Have tendens til at indeholde flere fejl
- Tage længere tid end forventet at lave, da det underliggende har en dårlig kvalitet
- Blive en del af den tekniske gæld selv
Det mønster vil så gentage sig, medmindre man tager sig kærligt af vores ven Hr. Teknisk gæld.
I sidste ende, vil produktet være kendetegnet ved høje omkostninger for nyudvikling, dårlig performance, forældet teknologi m.m. Ikke kendetegn man ønsker i sit produkt. Så hvor gik det galt og hvordan håndterer man det?
Så hvordan håndterer man bedst teknisk gæld?
Det gør man ved at tage dårlig kvalitet alvorligt. Samtidig er man nød til at være bevidst om at dårlig kvalitet ikke åbenlyst kan ses, men at det med sikkerhed vil gøre en stor forskel for projektet. Teknisk gæld skal håndteres ved at være langsigtet i sin planlægning og stille krav til kvaliteten i projektet. Ikke noget med at bruge kvalitet som styringsparameter i projektet.
Hvis man allerede har opbygget en for stor teknisk gæld, så gælder det om at få betalt renterne og begynde at afdrage på gælden. Det gøres ved at afsætte tid til at rette den dårlige kvalitet, som typisk betyder at lave en masse eksisterende om. Det kræver en dygtig kommunikator at kunne forklare hvorfor man skal bruge tid og penge på opgaver, som ikke giver ny funktionalitet. Men det betaler sig, hvis man selektivt vælger at forbedre kvaliteten.
Det skal dertil siges, at teknisk gæld vil findes i alle projekter, i større eller mindre udstrækning. Ingen har en perfekt kvalitet, men det handler om at styre niveauet af kvalitet og dermed teknisk gæld i projektet.