Successiv kalkulation til estimering af projektet

Successiv kalkulation til projekt estimeringDer findes et utal af metoder til estimering inden for projekter, hvor successiv kalkulation er en af dem. Mange kender også metoden som 3 punkts estimering.

Men hvorfor er det lige at den metode er blevet mere og mere populær?

Det er skam helt simpelt. Fordi den virker og fordi den giver værdi mod en meget beskeden indsats.

Behovet for metoden (og dens venner) opstår når man betragter et estimat. Se selv forskellen på nedenstående to gengivelser af det samme estimat:

Projektet er estimeret til 2500 timer.

Projektet er estimeret til 2500 timer og estimatet har en usikkerhed på 1500 timer.

Usikkerheden på estimatet giver nemlig en væsentlig information udover selve estimatet.  Et projekt hvor usikkerheden er 60% af det samlet estimat (som overstående) bør udløse røde lamper såfremt det bruges som grundlag for et faktisk projekt. Med den usikkerhed kan projektet i princippet ende på 1000 timer, men kan altså også ende på 4000 timer hvis det går galt.

Er du interesseret i et kursus i projektledelse?
Kurset foregår 100% online, koster kun 2495kr inkl. moms og du kan starte allerede i dag.

Læs mere

Hvis man har uendelig penge, så er det selvfølgelig ikke noget problem. Men hvis man hører til den del der ikke har uendelig penge, så er den slags overskridelser bestemt ikke acceptabel. Særligt ikke når man kunne vide det på forhånd.

Hvordan udregner successiv kalkulation så usikkerheden?

Successiv Kalkulation beregner usikkerheden ud fra tre estimater, nemlig:

  • Det optimistiske estimat – Hvis alt går godt
  • Det realistiske estimat – Hvis det går som forventet
  • Det pessimistiske estimat – Hvis alt går galt (inden for rimelighedens grænser)

Med disse tre estimater beregnes estimat og usikkerhed.

Først udregnes der en gennemsnitsværdi og en standardafvigelse.
Gennemsnitsværdien udregnes efter følgende formel: (optimistisk + 3 * realistisk + pessimistisk)/5
Det betyder helt konkret, at vi finder en gennemsnitsværdi, men hvor det realistiske estimat vægtes med en faktor tre.

Standardafvigelsen udregnes derefter ved følgende formel: (pessimistisk – optimistisk)/5

Med gennemsnitsværdien og standardafvigelsen ved hånden, skal vi se lidt på konfidensintervaller.

Konfidensinterval

Inden for statistikken arbejder man derefter med et begreb, der hedder konfidensintervaller.
Det udtrykker i hvor høj grad, vi ønsker sikkerhed for estimatet.

I successiv kalkulation arbejdes med konfidensintervaller på 70 %, 95 % og 99 %.

For 70 % intervallet gælder det, at estimatet med 70 % sandsynlighed vil være inden for gennemsnitsværdien plus/minus én gang standardafvigelsen.
For 95 % intervallet gælder det, at estimatet med 95 % sandsynlighed vil være inden for gennemsnitsværdien plus/minus to gange standardafvigelsen.
For 99 % intervallet gælder det, at estimatet med 99 % sandsynlighed vil være inden for gennemsnitsværdien plus/minus tre gange standardafvigelsen.

Så hvis vi skal eksemplificere brugen af et konfidensinterval, kan vi bruge et eksempel med en gennemsnitsværdi på 54 og en standardafvigelse på 16.

Vi er interesseret i at vide hvilket interval estimat med 95 % sandsynlighed vil ende imellem.
Der er reglen, at det er gennemsnitsværdi +/- to gange standardafvigelse. Dvs.:

Udregning: Gennemsnitsværdi +/- (konfidensintervalfaktor * standardafvigelse)

Laveste del af interval for 95%: 54 – (2 * 16) = 22
Højeste del af interval for 95%: 54 + (2 * 16) = 86

Så det betyder, at vi med 95 % sandsynlighed kan sige, at den faktiske tid der vil blive forbrugt på denne opgave, vil ligge imellem 22 timer og 86 timer. Med 70 % konfidens får vi et interval mellem 38 timer og 70 timer. Samme udregning med 99 % konfidens giver et interval mellem 6 timer og 102 timer.

Så konfidensintervallerne bruges til at udtrykke, i hvor høj grad vi vil være på den sikre side i estimeringen.

Efter udregningen af gennemsnitsværdien og standardafvigelsen er vi interesseret i at forholde os til, hvorvidt estimatet for opgaverne er sikre nok, eller om usikkerheden skal reduceres.

Hvis man f.eks. er interesseret i høj sandsynlighed i estimaterne, f.eks. 99%, så er det jo ikke godt nok med en estimat der kan gå fra 6 – 102 timer.

Der vil man begynde at nedbryde opgaver, for at mindske standardafvigelsen, så man samlet kan opnå en højere sikkerhed.

Brugen af successiv kalkulation

Brugen af successiv kalkulation er dog ikke begrænset til timer, men kan f.eks. også bruges på omkostninger og risiko.

Vi så for nylig i en bog om projektledelse at de nævnte successiv kalkulation metode med kommentaren ”.. men mon dog den bruges i rigtige projekter.”  Det gør den i høj grad kan vi så afsløre.