Projektledelse – Hvad er det egentlig?

Projektledelse er kunsten at styre et projekt mod et mål.

Det kan umiddelbart lyde nemt, men det er det bestemt ikke. Der er nemlig mange faktorer der påvirker resultatet hele tiden. I den ideelle verden, hvor forandringer ikke er et problem, ville projektledelse ganske rigtig være nemt. Men sådan er vores verden desværre ikke skruet sammen.

Et projekt er udsat for en af de værste udfordringer, nemlig mennesker og deres uforudsigelige adfærd.

Det gør at planer ikke holder, kravene til det produceret bliver ændret, projektets mål ændres osv.

Der er forskel på forandringsomfanget i forskellige projekter, hvor f.eks. bygning af et fysisk typehus ofte vil være et lav risiko projekt. Til gengæld er IT projekter ofte i høj risiko zonen, da de bliver ramt af rigtig mange forandringer. Faktisk er det meget sjældent, at et IT projekt slutter der, hvor man havde forventet. Det samme kan man ikke sige om at bygge huse. Det vil de kommende husejere nok være utilfredse med.

Forandringerne kan man ikke afskaffe. Man kan vælge at håndtere dem. Hvis man ikke gør det, vil forandringer selv styre påvirkningen på projektet.

For at håndtere disse forandringer effektivt, har man brug for struktur.

Behov for struktur i projektledelse

Struktur som redskab i projektledelse, er helt centralt for at styre projektet i den rigtige retning.

Det skyldes at processer og struktur gerne skulle være et udtryk for den gode måde at håndtere forandringer på. F.eks. er risikostyring et helt centralt værktøj indenfor projektledelse og har til hensigt at håndtere fremtidige udfordringer og muligheder, på en proaktiv måde. Og det er ofte den proaktive vinkel, der dækkes af processer og struktur.

Som modstykke til proaktiv projektledelse, er den reaktive projektledelse. Altså den type projektledelse, som håndterer problemer når de kommer.

For at optimere sin sandsynlighed for succes med sit projekt, skal man dog kunne håndtere både den proaktive projektledelse og den reaktive projektledelse.

• Proaktiv projektledelse for at minimere de problemer der kommer
• Reaktiv projektledelse for at kunne håndtere de problemer der så faktisk kommer

Struktur og processer er ofte det første man bør lære som ny projektleder, så man har en værktøjskasse at arbejde med.

Projektledelse og det personlige lederskab

Når du har styr på strukturen og processerne i projektet, er det næste udviklingsniveau, at arbejde med dit personlige lederskab.

Projektlederen har nemlig en stor indflydelse på projektets resultat og den løbende håndtering af kommunikation, motivation af medarbejdere, interessenthåndtering osv. gør en stor forskel. Det er her den bløde ledelse er i spil, samt personlig udvikling af dig selv. Det findes der en lang række kurser eller uddannelser som kan bidrage med.

Efterhånden som projekterne bliver mere og mere komplekse, jo vigtigere bliver det personlige lederskab.

Så projektledelse er virkelig et fag, hvor man kan blive udfordret på flere leder og kanter. Der vil altid være større og mere komplekse projekter, man kan gå efter.

Derudover er der sjældent ret mange ens projekter. De vil alle sammen have hver deres udfordringer og det gør bare at projektledelse aldrig bliver kedeligt.

Hvordan kommer man så i gang med projektledelse?

Mange projektledere kommer i gang med projektledelse ved tilfælde. De var et sted, hvor der var et projekt og der manglede en projektleder til at håndtere det.

De fleste mellemstore og store virksomheder har i dag projektledere ansat, til mange forskellige typer af projekter, på tværs af virksomheden.

For at komme i gang på en god måde, anbefales det at man tager et kursus eller uddannelse, for at få lagt et solidt fundament under de første oplevelser som projektleder.
Læs evt. denne artikel om valget af projektlederuddannelse.

Vi tilbyder de bedste online kurser i projektledelse, både generel projektledelse og specifikt IT-projektledelse. Se om det var noget for dig: