Offentlige IT-Projekter – Tanker om hvorfor det går galt

Vi kunne kigge nærmere på offentlige IT-projekter. Det er interessant, da vi primært har været beskæftiget med offentlige it-projekter af forskellig art.

Men også fordi vi har været med til at afgive tilbud på en del af dem.

Det er en bekymrende måde det offentlige køber IT-projekter på i dagens Danmark og de sidste mange år.

Økonomi og offentlige it-projekter

Der er krav om at myndighederne køber det “økonomisk mest fordelagtige tilbud” og det giver et unødvendigt stort fokus på økonomi.

Det der så sker når de har fået lavet udbud og har fået beskrevet den løsning de gerne vil have, er at leverandørerne udemærket godt er klar over at de skal byde billigst mulig for at have en stor sandsynlighed for at vinde.

Økonomi er nemlig en meget væsentlig parameter og vi mener at økonomi skal vægtes med minimum 40%. Det der så sker når leverandørerne er bevidste om dette, er at projekterne bliver skraldet ned til et minimum hvor de nærmest ikke kan bære sig selv længere.

Det gør de selvfølgelig fordi de som leverandører er interesseret i at vinde disse projekter og derfor vælger strategien om at byde med skraldet projekter mod en forventning om senere at hente pengene. Det er ganske enkelt en del af kalkulationen fra start af.

Konsekvensen for offentlige it-projekter

Det resultere jo bare i det vi har set så mange gange inden for offentlige it-projekter. De bliver forsinket, de kører over budget eller bliver unødvendige fordi de er så forsinket.

Og så kommer historien med at endnu et af de offentlige it-projekter der er kørt i hegnet.

Men det hænger altså i høj grad sammen med den metode det bliver udbudt på og de vilkår det bliver udbudt på.

Man har jo som leverandør ikke andre muligheder når der skal penge i kassen og man ønsker at overleve som virksomhed. Så man er nød til at byde ind med lave priser, skraldet projekter og en hensigt om at få pengene når projektet er i gang.

Myndigheder bør se mere på kerneelementer i projektet

Det man bør se på som myndighed, er som det første at gøre sin kravspecifikation og løsningsdefinition mere agil. Det har man selvfølgelig forsøgt at gøre med den nye K03 Standardkontrakt for agile it-projekter, som vi i øvrigt har kørt et projekt under, hvilket var en ”spændende” oplevelse til en kommende blog post.

Men at der fokuseres mere på den løsning byder ind med og den organisation af mennesker, som der byder ind. De bør sørge for at hænge leverandørerne op på at de faktisk skal kunne stille med den organisation som de byder med. Mange leverandører byder med deres stjernemedarbejdere og bagefter stiller med en helt anden gruppe mennesker når projektet skal i gang.

Så der bør fokuseres på kerneelementer i et projekt som løsning og medarbejdere. Derudover se nærmere på selve leverandøren; Har de tidligere leveret offentlige it-projekter? Hvordan er deres track-record inden for leverancer til offentlige it-projekter? Det skal sikre at de gode leverandører kommer frem. Selvfølgelig på en fair måde.

Dine og mine penge der betaler offentlige it-projekter

Vi synes faktisk at den måde det foregår på i dag er temmelig kritisabelt og at det må kunne forbedres.

Mange leverandører har forsøgt at gøre noget med problemstilling og gøre opmærksom på at de kun opnår dårlige projekter med den nuværende model. Men der er åbenbart ikke politisk villighed til at gøre noget ved det.

Så det var egentlig lidt en tanke om hvorfor offentlige it-projekter har en tendens til fejle i Danmark.

Det kunne vi egentlig godt tænke os at vi fik gjort noget ved og det ved vi der er mange der gerne vil gøre. Alle os der arbejder på disse projekter vil jo hjertens gerne levere et godt stykke arbejde.

Men skriv en kommentar hvis du har en oplevelse eller holdning til dette. Vi ses næste gang J