Læring i projekter – Får i tid til det?
Læring i projekter er en forudsætning for at blive bedre.
Som opfølgning på seneste blog indlæg, har der været et par henvendelser fra vores kære blog læsere, som vi gerne vil kommentere.
Flere af dem handler om at læring i projekter bestemt er en god ting og at de gerne ville gøre det mere. Men det er bare meget sjældent, at det bliver prioriteret i en travl hverdag.
Der er altid den næste spændende opgave der venter. Det gælder både, at det ikke bliver prioriteret i løbet af projektet og på bagkant af projektet.
Læring i projekter: Undervejs i projektet
Den mest væsentlige læring ligger naturligvis i løbet af projektet, altså i dagligdagens udfordringer. Der kan man ikke undgå at lære noget, når man laver noget. Her ligger den primære gevinst i at tage handling frem for inaktivitet. Der vil man tage beslutning, som viser sig at være godt eller skidt. Det skaber læring.
Den daglige læring kan optimeres på mange måder, f.eks. :
- Åben projektkultur – Hvor man kan snakke frit
- Rimeligt arbejdspres
- Jævnlige møder, hvis eneste formål er at tale om hvordan det går og lave justeringer (såsom Scrum retrospectives)
- En kaffemaskine med plads til at snakke omkring 🙂
Læring i projekter: Efter projektet er slut
På bagkant af projektet, giver det også mening at samle op på forløbet. Det bliver selvfølgelig i større linjer, da det mere handler om projektet i sin helhed. Her er det ofte svært at få afsat tid til læringen. Ofte er projektdeltagerne på vej videre til andre projekter, omend mentalt videre. Derfor er det vigtigt at der afholdes en evaluering kort tid efter projektets afslutning.
Der findes helt afgjort værdifuld læring ved projektets afslutning, som både individet og gruppen kan have stor gavn af at optimere.