Estimering med function points og lines of code

Vi skal tale omkring projekt estimering og helt specifikt omkring estimering med function points og lines-of-code.
Grunden til at vi laver denne blog post, handler om at vihar lavet et produkt om projekt estimering som fortæller hvordan man bør gribe estimering an.

Der er en kunde der har henvendt sig, fordi vi skriver i guiden at man skal holde sig langt væk fra alt der rimer på function points og lines of code.

Det vil han selvfølgelig gerne høre lidt nærmere om og særligt hvorfor det er noget værre noget at have med at gøre.

Er du interesseret i et kursus i projektledelse?
Kurset foregår 100% online, koster kun 4495kr inkl. moms og du kan starte allerede i dag.

Læs mere

Estimering med Function points

Hvis vi skal starte med function points, så har vi afprøvet det i en virksomhed vi arbejdede i tidligere, da vi havde et behov for at få afprøvet andre estimeringmetoder.
Function points var en af de spændende, interessante og bleeding edge metoder og det kastede vi os over at lære samt anvende.

Det var ikke nogen udpræget succes må man sige.

Vi brugte rigtig meget energi på at få uddannet og få konsulenter til at hjælpe, blandt andet fra det store Amerika.
Det viste sig bare at være alt for dyrt, både selve uddannelsen men også at anvende det i praksis.

På de projekter hvor vi prøvede det, brugte vi over 10% af tiden på bare at estimere opgaverne. Det viste sig at være håbløst forkerte estimater og der var meget stor usikkerhed i estimaterne. Hvis der er noget man ønsker med estimater, så er det at nedbringe usikkerheden.
Alle ved jo at estimater aldrig blive en eksakt videnskab, men man kan nedbringe usikkerheden til et niveau hvor man kan håndtere og acceptere det.

Vi prøvede det på en række projekter, da man jo også skal lære det og afprøve det, før det reelt set kan blive effektivt.
Det blev bare aldrig effektivt og det kom aldrig til at fungere særlig godt.

Der blev kastet rigtig mange penge efter det, men selv den dag i dag tager folk sig lidt til hovedet når de hører om function points, med tanken om at “det skulle vi aldrig have gjort”. Man kunne bruge energi på mange andre fornuftige ting end function points.

Det var sådan set årsagen til at vi fraråder andre at bruge det, da vi ikke har oplevet at det kunne give noget som helst positivt og har endnu ikke hørt om nogen der har anvendt det med succes.

Estimering med Lines of code

Lines of code var en anden vej der blev afsøgt som metode.

Tidligere er der faktisk nogen virksomheder der har målt deres udviklere på hvor mange linier kode deres medarbejdere skrev over en given periode. Det er lidt farligt, da man jo ikke interesseret i alt for mange linjer kode. Man er interesseret i at det der bliver kodet, faktisk virker efter hensigten.

Lines of code blev afprøvet som metode til at estimere og den viste sig desværre at være håbløs usikker. Den var væsentlig nemmere og hurtigere end function points på faktisk at få lavet estimaterne. Men usikkerheden var for høj.
Vi tror det stammer fra at det er vanskeligt mentalt at forestille sig hvor meget kode der skal laves til en given opgave. Det er simpelthen for abstrakt til at kunne gøre det særlig præcist.

Så det var sådan set baggrunden for at vi skrev i produktet at man skal holde sig fra function points og lines-of-code.