Automatiseret test kan da ikke betale sig eller hvordan?

I princippet behøver man ikke teste overhovedet. Man kunne bare kode et produkt, sende det ud og så rette fejlene efterhånden som brugerne finder dem og melder dem ind. Men det kræver at man er fuldstændig kold over for brugerne og det ikke er vigtigt at systemet tilnærmelsesvis virker. Der er selvfølgelig flere problemer med dette, hvor det vigtige er at systemet givetvis ikke vil kunne løse den opgave det skal løse og det sikkert vil blive ret dyrt i længden.

Dernæst at alle de fejl der så faktisk skal rettes, vil have en højere omkostning jo længere man er i processen. F.eks. fejl der opstår i produktionsmiljø vil være væsentlig mere omfattende at rette, frem for en fejl som opstår under et nightly build i et udviklingsmiljø.

Så pointen her, er at automatiseret test er en aktivitet man udfører, for at spare penge samlet set og samtidig levere en høj nok god kvalitet.

Derudover er en pointe at jo før man kan få rettet en fejl, jo billigere vil det være at rette den.

Er du interesseret i et kursus i projektledelse?
Kurset foregår 100% online, koster kun 4495kr inkl. moms og du kan starte allerede i dag.

Læs mere

Balancen i mellem tid og kvalitet

Det er klart at der er en balance i forhold til automatiseret test og tidsforbrug. Men min personlige erfaring er at automatiseret kvalitetstest giver et pænt afkast, i form af mere effektiv udvikling, færre fejl og et bedre produkt. Man skal se automatiseret test som en investering i fremtiden, hvor det godt nok kræver en indsats her og nu, men hvor det betaler sig hjem med en meget høj faktor.

Ligeledes gælder det, at jo højere kompleksitet i et produkt, jo højere gavn af automatiseret test.

En balance skal findes, men den vil være meget individuel for det konkrete projekt.

Projektet skal dog virkelig være simpelt eller specielt for at det helt kan udelades.

Valg af automatiseret test er en ledelsesopgave

Så vi har konkluderet at automatiseret test giver følgende fordele:

  • Sikre kvaliteten i et projekt
  • Billigere fejlretning, fordi fejl findes tidligt (fail fast)
  • Mere effektiv udvikling ved hurtigt at fjerne fejl
  • Besparelse på manuel (dyr) test

Jeg mener, at det er en vigtig projektledelsesopgave, at sikre at der testes med automatisk test, som en del af kvalitetsstyringen af projektet.