Agil projektledelse
Agil projektledelse er en af nutidens buzzwords inden for projekter og projektledelse.
Så lad os starte med at slå fast; Agil projektledelse hænger ikke sammen med konkrete metoder
Agil projektledelse betyder i alt sin enkelthed, at man arbejder i iterationer. Med et grundparadigme om, at verden ikke er statisk og man løbende bliver klogere.
Der findes dertil en række metoder, som arbejde ud fra samme paradigme. Det er f.eks. metoder som Scrum, Kanban og XP. De vil typisk blive anvendt på agile projekter.
Så agil projektledelse handler om at udnytte det naturlige flow i projekter, hvor man løbende bliver klogere.
Kompleksiteten er nemlig ofte så høj at man ikke kan gennemskue løsningen på forhånd.
Det er en god og solid tankegang, som er utrolig velfungerende, hvis man samtidig forstår at kombinere det med den klassiske projektledelse og undgå de indbyggede udfordringer.
Agil projektledelse vs. klassisk projektledelse
Dertil har der været en bred opfattelse af at agil projektledelse og klassisk projektledelse ikke kan fungere sammen. Men det kan det. Faktisk bør de bruges sammen.
Man kan nemlig ikke have helheds-projektledelse med kun den ene eller anden.
Det skyldes at de agile metoder kun dækker en del af styringen i projektet. Hvis vi f.eks. tager Scrum, dækker metoden kun korttidsplanlægning og håndterer hverken planer, risikostyring, interessenter, rapportering osv osv. Til gengæld er Scrum god til at håndtere korttidsplanlægningen og meget bedre end det den klassiske projektledelse kan tilbyde på den front.
Så der er meget positivt at sige om agil projektledelse, men der er også udfordringer man skal passe på.
Udfordringer med agil projektledelse
Agil projektledelse er dog ikke bare løsningen på alle projekters problemer.
Det kan løse en række svagheder i den klassiske projektledelse, men det medbringer også en række nye udfordringer.
Den første og mest udbredte udfordring, der opstår ved brugen af agil projektledelse, er udfordringen med at planlægge det ukendte. For hvordan griber man lige planlægning an, når man ikke ved hvad der skal laves? Det gør man ved kun at planlægge de overordnede rammer i projektet og så lade korttidsplanlægningen være styret af en anden metode, såsom Scrum. Faldgruben er dog stadig, at man mister overblikket over den samlet plan når man pludselig kun arbejder i 14 dages planer.
En anden udfordring som ofte observeres med brugen af agil projektledelse, er at det benyttes når man ikke ved hvad der skal laves. “Jamen så gør vi det bare agilt!”. Problemet i disse tilfælde er at man ikke har en klar business case på det problem som projektet skal løse. Det gør at projektet vil flagre i alle retninger og det vil være svært at finde drive projektet i den ønskede retning.